2. søndag i advent

Jeg har opgivet at købe planter til at stille udenfor min hoveddør for alt dækkes hele tiden af sne, sne og atter sne og jeg elsker det! Ja, jeg ved at det er besværligt, og jeg er bestemt glad for at jeg ikke arbejder udendørs mere, for jeg husker tydeligt hvor koldt det var at gå ude og beskære buske eller som man bør lige nu – ryste snedyngerne af buske og hække så de ikke vælter eller knækker. 
Kom indenfor i min lille bitte entré, hvor jeg endelig har fået pyntet. Jeg har klippet et par kviste af mit oliventræ og bundet en lille krans af Tillandsiamos og hængt det på spejlet inden for hoveddøren.

Ved trappen hænger endnu en lille krans.

Da jeg kikkede forbi hos frkiberis igår fandt jeg ud af at mit kalenderlys manglede husløg – det gør det ikke mere. I dekorationen er en lille blomst (som jeg har set i et blad) den er lavet af ståltråd med sølvpapir på samt en sølvperle.

Genkendelsens glæde, når julepynten findes frem, er stor og jeg er ekstra glad for min julekrybbeopstilling med disse figurer fra Medusa – de der småkiksede figurer er lige min stil. De står sammen med et par friske roser på et fad på sofabordet, så jeg kan se dem hver dag når jeg sidder og slapper af i sofaen.
Ha’ en rigtig dejlig uge;o)
Knus fra Lisbeth

11 Comments

Leave a Reply to Iben Riis Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *